HVEM ER RAFFUS ?
Velkommen til jer fra RAFFUS

Klovnen, børnerocksangeren, tryllekunstneren, musikeren og konferencieren fra Langelands festivalens børnescene rejser nu rundt i det ganske land og optræder for børn.

Typiske kommentarer efter forestillingerne fra forældre og andre voksne er:

En fantastisk kontakt med børnene. Man mærker sympatien for børn, samtidig med, at han ved af erfaring, hvordan de skal udfordres og holdes fanget, så alle har det sjovt.

Hvem er Raffus ?

Trylleforestilling

Fødselsdags-arrangement

Walkaround gorilla med klovn i bur

Småbørns-forestilling

Julemanden

Klovnen Raffus

Jan Krog Mårtensson, der spiller klovnen Raffus, har været professionel klovn i mere end 20 år.

  • Er den hvide klovn Alfredo i CIRKUS 3 - kendt fra DR TV.
  • Var med i musik teatergruppen IH´ALSÅ der udgav børnepladen "Et hemmeligt sted" i 1983.
  • Turnerede landet rundt i 3 år som FÆTTER TRYLLEKLOVN
  • Er musiker - spiller bas, trommer, guitar, saxofon og trækharmonika.
  • Kunstnerisk leder og konferencier (Raffus) på Langelands festivalens børnescene.

RAFFUS er klovn, musiker og tryllekunstner. Mere klovn end tryllekunstner.

Har et stort lager af kvalitets børnetryllenumre - vælger dem, der passer bedst her og nu.

Synger og rapper velkomponerede børnesange som en god afveksling.

Se Trylleforestilling i menuen tilvenstre og de forskellige andre forestillingsmuligheder.

Kontakt Raffus på 21 28 19 52.

Mail: raffus@mail.dk

Se en amatør videooptagelse og et sammenklip af en trylleforestilling på Vesterbro 2010. Videoen viser kun et lille udvalg af den musik og de tryllenumre og gags, som Raffus udfører i løbet af en trylleforestilling. Efter forestillingen kan man se Raffus lave ballondyr. Klik på billedet herover og videoen åbner i Youtube.

Se endnu en amatør videooptagelse og et sammenklip af en trylleforestilling på Vesterbro 2011. Før forestillingen kan man se Raffus, der er fanget i et bur af en stor gorilla. Midt i forestillingen optræder Raffus med bugtaler dukken Panda. Klik på billedet herover og videoen åbner i Youtube.

Se endnu en amatør videooptagelse og et sammenklip af en trylleforestilling på Vesterbro 2015 i et stort telt opstillet i Fjenneslevgaard. Før forestillingen kan man se Raffus, der er fanget i et bur af en stor gorilla. Klik på billedet herover og videoen åbner i Youtube.

Se en amatør videooptagelse og et sammenklip af samme trylleforestilling på Vesterbro 2015 i et stort telt opstillet i Fjenneslevgaard. Klik på billedet herover og videoen åbner i Youtube.

Læs også anmeldelsen af forestillingerne i Fjenneslevgaard på Vesterbro under anmeldelser. Klik her

Udpluk af anmeldelser:

...200 børn kan ikke tage fejl . Vi kan varmt anbefale showet, en kæmpe succes.

Aase Krarup Madsen og Henrik Jacobsen Silkeborg Børnebibliotek

..Ind i mellem sang Raffus et par gode børnerocksange over vellydende højttalere. Det var ikke kun børnene, der skreg af grin af de forskellige klovnerier. Flere gange sad forældrene også og kluklo.

Vibeke Tillmann ledende børnebibliotekar Ebeltoft

..Raffus er en klovn, som forstår at komme ud over rampen og spille både for og med sit publikum. Vi havde det sjovt og det havde han tydeligvis også. Kort sagt: en fornøjelig eftermiddag - kan klart anbefales .

Rie Clemmensen bibliotekar Lyngby Taarbæk kommune

..Det jeg som arrangør af børneforestillinger gennem 31 år var mest imponeret over, var den gode kontakt og det samspil, der var mellem Jan Mårtensson og ungerne.

Arne Larsen Korsør bibliotek

..Det var en sand fornøjelse at iagttage børnenes entusiastiske medvirken under hele forestillingen, at høre deres bedrevidende kommentarer, når de mente at have gennemskuet tryllenumrene og derefter være vidne til deres måbende forbavselse og forundring.

Dagny Vistisen, ansat på Bjerringbro Bibliotek & Kulturhus